Vælg en side

X FACTOR ER TILBAGE

DRs store succes X Factor er tilbage, og det samme er The X Orchestra.

DR blænder for niende år i træk op for det populære underholdningsprogram X Factor, der år efter år har samlet op mod halvanden million danskere foran fjernsynsskærmen fredag efter fredag.
The X Orchestra har leveret musikken siden X Factors begyndelse i 2008, og igen i år vil det populære og succesfulde band stå for musikken.

Seerne vil i denne niende sæson stifte bekendtskab med to nye kvinder.
Værtsrollen overdrages nemlig fra Eva Harlou til Sofie Linde, kendt fra børne-tv og MGP, og Lina Rafns plads ved dommerbordet overtages af musikeren Mette Lindberg, kendt fra The Asteroids Galaxy Tour, der har opnået stor international anerkendelse.
Dommerpanelet i X Factor 2016 kommer derfor til at bestå af de rutinerede X Factor-dommere Thomas Blachman og Remee samt den nye dommer Mette Lindberg.

X Factor 2016 bliver vist første gang d. 8 januar 2016 kl. 20.00 på DR1.

Send din forespørgsel her
Det koster ikke noget at spørge…